clausenhus art

View Original

Er det kunst

canned roses

... og hvad er kunst

Syv ord i overskriften og vi er allerede på vej ud på et skråplan, for er det ikke bedøvende ligegyldigt hvilken etikette der kommer på maleriet, filmen, fotokunsten, arkitekturen, skulpturen osv. som vi holder af? - efter min mening er det. Det hele starter og slutter med hvad din opfattelse er, og er du forelsket i et maleri eller anden kunst så er etiketten irrelevant.

I det følgende giver jeg en kort og forenklet beskrivelse af hvad kunst er, og må skuffe dig med at det billede som du så på et galleri, og mente umuligt kunne være kunst, sikkert var det.

Den oprindelige etymologiske forståelse af begrebet kunst er kunnen, kundskab, viden og indsigt: Håndværket og skønheden er i fokus, og det er nok sådan mange mennesker stadig forstår og betragter kunst, som en ekstraordinær håndværksmæssig bedrift.

Avantgarden fik ændret lidt på den opfattelse ved en anderledes tilgang, udfordrede, provokerede til at se vedtagne normer i et nyt perspektiv. Kunstbegrebet gennemgik en udvikling fra sit æstetiske håndværksmæssige fokus til et dynamisk mere dialogpræget begreb.

Så efter det er en mere akademiske og steril beskrivelse af begrebet kunst som følger:

1. Et objekt eller proces, som er resultatet af menneskelig aktivitet.

2. Hensigten med værket er at være kunst

3. Den primære egenskab er kunstnerisk

Ud fra den definition er mine malerier, akvareller, foto og skulpturelle dekor at betegne som kunst, for alle er værker, fremstillet med hensigten at være kunst, og derfor er kunst, om de så falder i nogens smag, er en hel anden sag.

Om den kunstneriske hensigt og ønskede reception lykkedes, er vel måden hvorpå man kan bedømme om et kunstværk er godt/lykkedes eller ej.

Der er blevet og kunne skrives tykke bøger om kunst og kunstforståelse men en blog er ikke det rette sted for dette.

Så til afslutning vil jeg bare give en lille, men kærlig en med krabasken til os der gebærder os ud i det kunstneriske. Jeg hører ofte længere og længere forklaringer for at hjælpe med receptionen, måske skulle vi gøre os lidt mere umage med hensigten.

Lars Clausen