maleriet: skovens kald

jeg ved ikke, om det er urinstinktet i os, eller det for mit vedkommende, er de mange timer jeg tilbragte i skoven med min kammerat, men i alle tilfælde er det et sted, som jeg holder utrolig meget af.

skoven var, hvor fantasien kunne få frit løb. fri for forældre og pligter, og hvor dagen og tiden var helt vor egen.

med bue og pil, og hule i bøgens krone var vi robin hood og hans lystige svende. andre dage blev der bygget dæmninger og sejlet med barkbåde i bækken. altid nærede skoven vor fantasi og forsynede os med noget at tage os til.